Hot Sauce

For hot sauce kategorien vil du også finde chili saucer som beskrives som styrke 10+, 10++, 10+++ og med navne som f.eks. "Insane". Hvert brand har deres egen måde at beskrive styrke på og derfor kan vi ikke altid indsætte et tal der matcher en præcis måling f.eks. iht. SHU skalaen.

I kategorien med Hot Sauce finder du mange af de populære saucer som f.eks. Chipotle og Habanero sauce, som er de mest kendte på markedet. I samme kategori er der også extra hot sauces som vi har udvalgt. De særlige chili produkter som har en styrke der virkelig kan sende dig til himmels. Men bare rolig - chili er på ingen måde dræbende. Chili vil sætte alle dine sanser i kog og du vil føle det som at have 30 hvepse i munden der stikker dig på skift, men igen, selv om chili kan bringe dine smagsløg og sanser helt nye oplevelser, så er chili på ingen måde noget du kan dø af.

Chili sammenlignes altid med noget der er stærkt - f.eks. fordi Chili Klaus laver de sjoveste chili smagninger med kendte i hele verden - og det udstiller chili som noget ubehageligt og stærkt. Men chili findes heldigvis også i milde udgaver. Så hvis du ikke er så garvet inden for chili sportens verden, så anbefaler vi at du starter på laveste hylde, og vælger nogle af de mere almindelige saucer, for at finde frem den styrke som passer til dig. Det siger sig selv, at desto flere gange du spiser chili, desto mere vænner kroppen, dine sanser og dine smagsløg sig til styrken og så kan du langsomt øge valget af styrke. Hvis du er overbevist om, at det er rette vej for dig at starte lidt forsigtigt, så vælg en sauce der ikke ligger over styrke 4.